Se venligst
https://resingarden.danskforum.net/rg-nyheder-og-alt-det-praktiske-f1/regler-og-retningslinjer-for-resin-garden-t9.htm for generelle regler og retningslinjer, som gælder for hele forummet.
Dette underforum er beregnet til at oprette tråde til fremvisning af ankomstbilleder og billeder fra dukketræf, nogle af de sociale aspekter ved hobbyen. Mange ønsker at vise nye dukker frem ved at lægge billeder op, der er taget, efterhånden som de åbner den pakke, dukkerne kommer i, og der afholdes også tit træf, hvor mange tager billeder af eksempelvis alle de samlede dukker og ejere, som maler dukkerne eller klæder dem på.
Laver man en fotohistorie om en ankomst, eller tager man en decideret fotoserie under et træf, hører billederne selvfølgelig hjemme i de respektive underfora.
Billeder kan ikke uploades direkte til forummet, men hvis man har en webside selv, kan de lægges der. Ellers kan man få et gratis galleri til formålet på fx Photobucket (https://www.photobucket.com).
Billeder indsættes ved at klikke på det lille ikon med et billede på i menuen ovenfor (der står "Image", når man holder musen hen over) og skrive adressen (URL) til billedet. Det er ikke tilladt at oprette tråde, som blot henviser til andre websider, som indeholder billederne.
For nemheds skyld er det en god idé at lade emnet indeholde en så fyldestgørende beskrivelse som muligt. Det kan fx være fabrikant-navnet på de dukker, der er på billederne ( fx "Soom SG Sard", "SD Nono", DOD Yen"). På den måde kan folk, der bruger forummet som en slags database, lettere finde, hvad de leder efter.
Dette galleri er ikke primært beregnet til kritik, men til sociale formål. Det er naturligvis tilladt at komme med forslag, og ønsker man kritik, er man også velkommen til at skrive det.
Se i øvrigt følgende tråd for information omkring oprettelse af billedtråde med voksent indhold:
https://resingarden.danskforum.net/rg-nyheder-og-alt-det-praktiske-f1/voksent-indhold-i-billedtrade-pa-resin-garden-en-guide-t2663.htm